Velkommen til Adventistkirkens skitur
Hvornår:
Måske Uge 9 eller 10 – 2027 Fra tidligt søndag morgen til tidligt lørdag morgen.
Præcis dato kommer ca. april 2026
Hvorhen:
Trysil i Norge, et af Skandinaviens største skisportssteder. Vi får 5 dage med 69 løjper, Fun Rides og Snow Parks, 33 lifte og over 100 km langrend lige udenfor hytten, samt et gennemsnitligt årligt snefald på langt over 2 meter!
Hvordan:
Vores skitursbus kører direkte fra Jylland via flere opsamlingssteder i København, til hytten i Norge.
Hytte:
Vi skal bo i en stor og lækker hytte med skibod, 4-personers værelser med eget bad og toilet og der er sauna, pejsestue og WIFI samt meget mere. Desuden har vi 3 små 4-6 personers lejligheder i bygningen lige ved siden af vores store hytte.
Hytten og lejlighederne ligger ca. 200 meter fra lift T2 og skiskolen samt børneområdet, lige midt i det hele i “Turistcentret” for foden af Trysilfjellet. Man kan stå på ski direkte til og fra hytten!
Hvem:
Turen er arrangeret af Cafékirken i København for Adventistkirken i hele Danmark, og du er velkommen på turen hvis du har lyst til at bruge en uge sammen med en masse festlige mennesker. Turen er målrettet folk i Adventistkirken eller folk med en eller anden form for tilknytning til Adventistkirken. Men selvfølgeligt er andre også velkomne, uanset tro, tilhørsforhold og holdninger.
Mad:
Du får morgenmad og aftensmad. Da de fleste alligevel vil være ude på fjellet fra morgen til aften er der ikke middagsmad inkluderet i prisen. Der er masser af spisesteder på fjellet.
Pris:
Kom tilbage i september/oktober 2026 hvor vi vil være klar med priserne til 2027
Tilmelding:
Der er et begrænset antal pladser i hytten og bussen.
Hvis du vil med så brug tilmeldingsfunktionen her på siden for at få en plads på deltagerlisten. Den bliver som altid hurtigt fuld, så du skal ikke vente for længe.
Har du spørgsmål så kontakt Henrik på 20223699
Vær opmærksom på at de sidste mange år har deltagerlisten været fuld så tilmeldingen er lukket mange måneder, op til et halv år før turen!
For mere samt detaljeret info se fanen “Deltager information”
Er du med i skiturens gruppe på Facebook? Så får du nemlig opdateringer om turen når der er nyt og kan se billeder og andet.
Tryk her for et direkte link til Facebook gruppen.
![]()